Værdigrundlag

I vores værdigrundlag har vi valgt at lægge vægt på disse nøgleord. Det er ikke fordi vi udelukker andre værdier, men fordi disse ord kendetegner grundessensen i vores hus. Det er dette vores unge mødes med og som vi håber at de vil tage med sig herfra.

  • Livsglæde

  • Tryghed

  • Omsorg

  • Humor

  • Kompetence udvikling

  • Udviklings/læringssyn

vardi2

Livsglæde:

Livet handler om livsglæde og livsglæde er ….lysten til endnu en dag med masser af glæde , at sætte pris på det liv man lever og at der altid ligger en god oplevelse og venter, men glæden kommer ikke bare til en - den er man selv ansvarlig for at opsøge

 

Humor:

Humor som arbejdsredskab. Det er befriende, forløsende og afstressende at kunne grine lidt af sig selv og andre og nogle gange kan det få arbejdsgangene til at hænge lettere sammen, med andre ord hvis det er sjovt at gå på arbejde, har det en positiv effekt på arbejdsglæden.
Citat :”mest spildt af alle vore dage er den, hvor vi ikke har leet”

 

Tryghed:

Det er vigtigt for os at den unge finder tryghed i vores hus. Vi er den sikre base og det er vigtig at vi overholder de aftaler der er indgået med de unge og at de kan stole på os og omvendt. Tryghed er for os basalt og alfa og omega i det i det pædagogiske arbejde.

 

Omsorg:

Glæden ved at give og modtage – evnen til at lytte og være nærværende – mærke hvornår der er brug for et knus og en opmuntring, ligger sideløbende med den basale omsorg og kærlig grænsesætning.

 

Kompetence udvikling:

At få øje på næste udviklingstrin – have fokus på ressourcer og understøtte arbejdet i at nå målet. Det er vigtigt at støtte den unge i deres ressourcer og bygge videre på allerede tillærte færdigheder, der harmonerer med deres udviklingstrin.

 

Udviklings- og læringsyn...

Vi har et positivt livssyn og vi tror på at livet er én lang læringsproces, og at vi som pædagoger skal være med til at vise vejen frem.
Vi tror på 'learning by doing' og at der skal være et positivt udviklings-og læringsrum.