Smørhullet

smør

Smørhullet er et ungdomsfællesskab under Møllefonden. Smørhullet henvender sig til de unge mennesker der har haft ophold i vores eksisterende huse (Møllebo & Møllehuset) og som er klar til en, mere selvstændig tilværelse, hvor man er mere uafhængig af sine ”forældre”.

Tilbuddet er et §107 tilbud med en forventet varighed på ca. 10 år, hvor de unge skal have mulighed for at prøve sig selv af i forskellige stadier i deres liv.
De unge der bor i Smørhullet har dagbeskæftigelse i Mølledag.
I deres fritid er de aktive med at gå til bowling og handicappeidræt, samt komme i den lokale brugerklub Klub Georg. Derudover er Møllefonden med i et socialt netværk på tværs af mange institutioner, som hedder ”Kultur der dur”, hvor der deltages i mange rigtig gode arrangementer. Smørhullet tager hvert år en uge syd på med de unge.

Smørhullet består af 8 rummelige lejligheder med eget tekøkken og bad. Herudover er der et dejligt stort fælles køkken og stort opholdsrum/tvstue. I kælderen har de unge hver deres garderobe, samt fælles vaskerum. Smørhullet fremstår lyst og venligt med eget præg af hjemmelig hygge.

Formål med ophold i Smørhullet

  • At skabe et aktivt ungdomsfællesskab

  • At bevare de unges relationer og netværk

  • At der over en længere periode sker en naturlig løsrivelse fra forældre

  • At skabe en længerevarende udslusning til blivende bosted.