Pædagogisk tankegang

Fælles faglighed i Møllefonden

Gentle Teaching: Er en pædagogisk tilgang, der fokuserer på at skabe positive relationer og tryghed for personer med udviklingshæmning. Denne tilgang er centeret omkring respekt, anerkendelse og støtte til borgerens selvværd og livskvalitet.

Målet er bl.a.:

• Reducere angst og aggression hos borgere ved at skabe tryghed.
• Fremme positive relationer og sociale færdigheder.
• Støtte borgerens selvstændighed og livskvalitet.
• Skabe et trygt og forudsigeligt miljø.
• Vær til stede og engageret i borgerens liv.
• Brug anerkendende sprog og vær positiv i din kommunikation.
• Ros borgeren for deres indsats og fremskridt.
• Identificerer og støt borgerens individuelle behov og mål.

Gentle Teaching er en effektiv tilgang til at arbejde med udviklingshæmmede borgere, da den fokuserer på at skabe tryghed, respekt og positive relationer. .

Anerkendende pædagogik: Anerkendende pædagogik er en tilgang, som bygger på ideen om, at alle mennesker har styrker og ressourcer, som kan fremhæves og udvikles. Det handler om at se det positive i hver enkelt borger.

Målet er bl.a.:

• Identificer og fremhæve borgerens styrker og ressourcer.
• Skabe aktiviteter, der bygger på disse styrker for at øge selvværd.
• Lyt opmærksomt til borgerens behov og ønsker.
• Giv plads til, at borgeren kan udtrykke sig, selvom det kan tage tid.
• Sørg for et trygt og støttende miljø, hvor borgeren føler sig hørt og værdsat.
• Bygge tætte relationer med borgerne for at fremme tillid.
• Involver familier og pårørende i pædagogiske tiltag.

Anerkendelse foregår overalt, og når pædagogen anerkender en borger, sker det i møder af ofte korte varighed. Et hej eller et smil om morgen, er nok til at borgeren føler sig set i situationen. Pædagogen skal udvise empati og forståelse for borgerens situation og perspektiv. Dette hjælper med at skabe en stærkere relation og tillid.

Jeg – støttende samtaler: “Jeg-støttende samtale” er en metode hvor en person med udviklingshæmning kan støttes i at sætte ord, kropssprog og stemning på sine følelser og reflektere over fordele, ulemper og konsekvenser ved personens muligheder og ønsker for fremtiden.

Målet er bl.a. at styrke borgerens evne til:

• Forstå sig selv
• Regulere følelser og adfærd
• Tage beslutninger i eget liv
• Sætte grænser for sig selv og andre
• Skabe mening i egne oplevelser og handlinger

Samtalepartnerens jeg-støtte består bl.a. i at rumme de følelser, som den pågældende borger oplever, som forkerte eller måske faretruende. Mange har ikke lært at udtrykke deres følelser, og tror måske heller ikke, andre kan forstå, hvad de føler. Den jeg-støttende samtalepartner har ikke kun rettet sin opmærksomhed mod personens adfærd, men et endnu større fokus på den følelse, der ligger bagved adfærden. Udgangspunktet for den jeg-støttende samtale er udelukkende personens behov og interesse.

En implementering af “jeg-støttende-samtaler” som en konkret og anvendelig metode i det pædagogiske miljø kan medføre en større forståelse og anerkendelse af borgerens adfærd.

Det enkelte individ og beboersammensætningen

At vi tager udgangspunkt i det enkelte individ og beboersammensætningen betyder, at vi med udgangspunkt i vor viden om den enkelte borger skaber betingelser, som giver borgeren mulighed for at udvikle sig på det niveau han/hun befinder sig, og at vi tilrettelægger struktur og aktiviteter i huset i forhold til den aktuelle beboersammensætnings ønsker og behov.

Det betyder f.eks.

• At vi sammen med borgeren, dennes forældre og sagsbehandlere udarbejder aktuelle handleplaner, mål og delmål, og at vi arbejder målrettet udefra disse
• At vi har positive forventninger og stiller krav til borgeren i hverdagen afhængig af deres aktuelle udviklingsniveau
• At vi er ressource findere og ser muligheder fremfor begrænsninger
• At vi omgås borgeren med en gensidig respekt, og at vi respekterer borgerens til- og fra valg
• At vi er opmærksomme på, hvilke ting der nu rør sig i gruppen og handler herpå hurtigst muligt for at bibeholde den nødvendige ro og tryghed i gruppen
• At vi giver os tid til den enkelte borger, så de usagte behov, ønsker og evt. bekymringer får mulighed for at komme frem
• At vi støtter de mere stille borger, så de også får tid og mulighed for at blive hørt
• At ikke alle får de samme tilbud, men at tilbuddene rettes ind efter udvikling og interesse
• At vi er borgerens advokat/sparringspartner/vejleder, og at vi viser vejen frem og anviser konkrete handlemuligheder i dagligdagen
• At vi støtter borgeren i at lære at leve en tilværelse så nær som det normale som muligt.